Hælspore behandles hos fysioterapeut

Smerter i hæle og albuer

Der findes to meget smertefulde lidelse, som mange af os kender til. Det er en tennisalbue og en hælspore. De fleste mennesker tror, de kender til tennisalbuen, fordi de på et eller andet tidspunkt har haft ondt i armen, fordi de har siddet og spændt i armenes muskler ved en PC skærm i lang tid. Det er ikke nødvendigvis en tennisalbue, de har haft. Det var sikkert en musearm.

Hælspore

Der er også mange mennesker, der tror, de har hælspore, fordi de kan mærke en smerte bag på foden – der hvor hælpuden sidder. De har ikke en hælspore. De har måske et problem med deres akillessene. Det er klart, at vi misforstår de to begreber. Vi tror, vi har hælspore, fordi ordet hentyder til et par sporer, som fx cowboys havde på deres støvler, og som vi så sætter i forbindelse med hælens bagside.

Kendt begreb

Vi siger tennisalbue, fordi det er et kendt begreb. Men vi siger det uden egentlig at vide, at tennisalbuer ikke altid kun handler om muskelsmerter, sådan som musearme gør. Det som tennisalbuen og hælsporen har til fælles er: Der er tale om inflammationer i meget komplekse systemer af sener og muskler, der sidder tæt på en knogle. I tilfælde, hvor det handler om tennisalbuen, så betyder det, at smerten sidder på ydersiden ved albueleddet. Er der tale om smerter der sidder på indersiden af armen, så er det ikke en tennisalbue, du lider af.
Både en hælspore og en tennisalbue kan fremkomme på grund af overbelastning af muskulaturen.

Ny eller ændret aktivitet

Ofte er der tale om at de to lidelser fremkommer, fordi vi lige pludseligt begynder at foretage os en aktivitet, som vi ikke har trænet til. Fx så kan en hælspore fremkomme, hvis du pludselig går i hård træning og begynder at løbe fx 15 km hver dag, i stedet for de 2 km, som du plejer.
På samme måde kan en tennisalbue fremkomme, fordi du lige pludseligt skulle ud at klippe 100 m hæk. Du har nemlig foretaget dig nogle ensformige og anstrengende bevægelser med armene.
For begge lidelser gælder det, at de kan behandles, så du kan komme af smerterne.

Flere behandlingsmuligheder

Der er flere forskellige bud på, hvordan de skal behandles, men tro ikke at de kan behandles med smertelindrende midler. Det kan de ikke. Du vil muligvis få lov til at tage nogle smertestillende midler under behandlingsforløbet.

Du vil ofte få at vide, at din tennisalbue – eller din hælspore – kan trænes bort. Og det er muligvis rigtigt. I hvert tilfælde, så ved eksperterne i dag, at med den rigtige form for træning, så kan du styrke de svage muskler, der blev overbelastede og dermed årsag til at du fik din lidelse. Det er dog en lang proces. Og du skal høre efter, hvad din fysioterapeut forklarer dig. Du kan nemlig komme til at overtræne, og så er du lige vidt. Behandling af tennisalbue eller hælspore kræver tålmodighed. Først skal inflammationen nemlig fortage sig, dernæst skal væv, der er gået itu heles, og til sidst kan genoptræningen af muskulaturen begynde.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *