5 grunde til at nytårsaften er noget særligt
I Danmark har vi en lang tradition for at sætte ord på hvad vi nyder. Vi nyder hinandens selskab, vi nyder den gode mad og vi nyder hyggen. Og netop denne evne lægger udenlandske gæster også mærke til.
Særligt i julen sætter vi ord på disse ting. Vi synger sange der beskriver det bedste ved julen, i fjernsynet vises utallige juleprogrammer der alle forsøger at beskrive julen og på arbejdet eller studiet taler vi om hvad vi glæder os mest til.
Men når kalenderen har passeret den 26. december er det som om vi ikke orker at sætte flere ord på hvad vi nyder og glæder os til. Prøv at lave et forsøg, spørg en række almindelige danskere hvad de glæder sig mest til ved julen og spørg dem derefter hvad de glæder sig mest til ved nytåret. Resultatet vil nok være en bred, varieret vifte af juleting vi ser frem til og ved nytåret vil det nok være de samme 3-5 ting vi glæder os til. Men nu kan det være nok! Lad os undersøge hvorfor nytåret er noget helt særligt.
For det første er nytåret for mange danskere årets længste dag. Ikke i antal soltimer, men i antallet af timer vi er vågne. Teenagere og unge dropper ofte søvnen til gengæld for noget mere interessant, men når først vi har rundet en velvoksen alder bliver søvnen prioriteret højere. Men ikke nytårsaften! Nytårsaften bliver alle almindelige sengetider sløjfet og vi er alle natteravne. De ekstra timer bliver brugt på gode samtaler, festlige indslag og hygge blandt gode venner.
For det andet er nytåret en fest for eksotiske retter. Vi ser det i supermarkederne, de almindelig grøntvarer bliver erstattet med dragefrugter, jordbær på trods af vintersæsonen og andre importerede herligheder. Samtidig bliver eksklusive former for kød bestilt hjem og dermed har laks og oksemørbrad årets højdepunkt.
For det tredje er nytåret starten på noget nyt. Hvor mange danskere bruger ikke dagene omkring nytårsaften på enten at planlægge nytårsfortsæt eller høre om andres? ”Nu skal jeg til at i form” eller ”næste år skal der ske forandringer.” er hyppigt brugte sætninger og mange starter således det nye år ud med store planer om livsstilsændringer.
For det fjerde er nytåret faktisk også ret traditionsrigt. Ingen nytårsaften er komplet uden dronningens nytårstale, garderhusarernes march, 90 års fødselsdag i fjernsynet, Rådhustårnets ringen og DRs radiopigekors englestemmer der synger ”Vær velkommen Herrens år”. Alle disse elementer er i større eller mindre grad med til at gøre nytårsaften til en helt særlig aften.
Og til sidst, men bestemt ikke mindst, er der fyrværkeriet. For den almindelige dansker er dagene optil og efter nytår noget helt særligt. For hvornår får man ellers lov til at fylde himlen med farvede lysende gnister? Det er med rette at vi fejrer nytåret ved at skyde det ind. For hvad er mere festligt og farverigt end tusindvis af raketter og batterier der fyres af klokken 00.00?
