Vi elsker luksus – og vi elsker fyrværkeri

Folk der elsker luksus forbinder det ofte med dyrt tøj, lækker champagne og hurtige biler. Men når det kommer til selvforkælelse på ganske særlige tidspunkter er fyrværkeri i virkeligheden en glemt vare. Det kan om noget indgå under betegnelsen luksus-køb. Samtidig har det den fordel, at det kan tilpasses forskellige pengepunge.

Penge der går op i røg

At spendere flere hundrede – eller tusinde – kroner på en flaske champagne, der hurtigt er drukket og glemt regnes af de fleste som en stor luksus. Det samme er gældende, når mænd og kvinder køber dyre beklædningsdele, som er langt udover det nødvendige. Og når den helt store tegnebog hives op af lommen, og der investeres i hestekræfter i form af flotte sportsvogne eller andre kostbare transportmidler er der også tale om luksuskøb af dimensioner. Fælles for sportsbilen, diamantringen og champagnen er, at de i bund og grund er unødvendige. Og alligevel koster de spidsen af en jetjæger.

Det samme kan siges at være gældende for fyrværkerishow. Men alligevel er det ikke så udpræget en købt vare, som mange andre luksusinvesteringer. Og hvorfor egentlig ikke? Det lever om noget op til prædikatet om unødvendighed, og det er en nydelse, som hurtigt er overstået.

Prikken over i’et til en luksusfest

Går du og planlægger en fest, hvor du ønsker at skrue en ekstra tand op for det ekstravagante, så er fyrværkerishowet et ganske velegnet element. Det er æstetisk betagende, det giver nogle ordentlige brag (ligesom når sportsbilen accelererer), og det er pistvæk igen efter få sekunder (ligesom champagnen). Men oplevelsen bliver siddende i folk, og de vil opleve det som underholdning udover det sædvanlige.

Fyrværkeri kan derfor med god grund anses som en luksusvare velegnet til den stil- og kvalitetsbevidste forbruger.  Derudover er det en vare, der kan skaleres op og ned alt efter forbrugerens købetrang. Omfanget af showet og antallet af elementer kan variere og udfoldes, helt som man ønsker det. På den måde er et fyrværkerishow også en luksus, som mange kan være med til og gøre brug af i særlige anledninger.

Skiller sig ud

Med til overvejelserne omkring den ekstraordinære fest hører måske også, hvad gæsterne sjældent oplever. Mange drikker champagne flere gange i løbet af året. Mange sætter sig nok også ind i en lækker bil af og til. Men festfyrværkeri er ikke en oplevelse, som sker ofte. Udover nytårsaften, hvor det er forventeligt, så hører et fyrværkerishow til sjældenhederne og er virkelig en oplevelse, som gæster kun får i særlige sammenhænge. Sidst men ikke mindst er festfyrværkeriet et element, som i den grad tiltrækker sig opmærksomhed. Ikke bare dine egne gæster får det at se, men også mennesker omkring kan nyde, at en slat penge praktisk talt går op i røg. På smukkeste vis.

 

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *