Det laveste lave
Nu vil jeg ikke være på tværs eller dømmende, men jeg hører meget om vold mod ældre mennesker. Jeg hører om det meget ofte i forbindelse med røverier. Der findes mennesker, som af en eller anden grund har brug for kontanter, og de bryder ind hos ældre mennesker for at røve deres værdier. De bruger ofte vold mod dem for at kunne pacificere dem. Det er utroligt, at nogle mennesker har en moral, der tillader dem det. De ved, at de ældre mennesker er i deres hjem, og alligevel, så bryder de bare ind og slår løs på dem, berøver dem og ødelægger deres hjem og fred.
Ofte er der tale om røverier, som ikke giver meget værdi for forbryderne. Et par hundrede kroner i kontanter. Måske et smykke eller en computer. Det er bare så meget loosere, der gør den slags. De skulle fængsles i årevis. Man slår ikke på nogen. Slet ikke ældre mennesker, som ikke er stærke, men som ofte lever af en lille pension, der ikke slår til, til alle udgifterne til medicin, gaver til børnebørn og de faste udgifter.
Advokater ser meget
Som en del af et advokatfirma er det selvfølgelig ikke småting, jeg har set og hørt gennem årene. Men alligevel…
Her til morgen hørte jeg
igen sådan en historie. Den handlede om en ældre kvinde på 82 år, som var
blevet slået, og hendes værdier var blevet taget fra hendes hjem. Hun havde
overrasket voldsmanden, da han var i færd med at gennemsøge hendes skuffer,
mens hun sov. Hun havde hørt larm fra sin stue og var gået derind for at se,
hvad der skete. Han havde slået hende, og hun var faldet meget uheldigt. Hendes
voksne barnebarn, som kom for at besøge hende dagen efter, fandt hende liggende
bevidstløs på gulvet.
Politiet blev naturligvis tilkaldt, og efterforskningen kører nu. Politiet har
offentliggjort enkelte oplysninger om, at de har en mistanke til en bande, som
hærger i området. Jamen, så fang dem, dog. Nå, de gør nok deres arbejde. Men
altså. Jeg bliver harm på kvindens vegne. Og hendes families. Hendes søn har
udtalt, at han vil søge offererstatning, og han
har derfor brug for en advokat med speciale i den slags sager.
Familien har generelt store økonomiske problemer, og de har appelleret til almindelige os mennesker om at hjælpe dem med at dække udgiften. Hvis jeg ikke selv var advokat i Herning, så ville jeg straks tilbyde dem min hjælp – uden vederlag. Men det kan ikke lade sig gøre. De bor i en anden by langt herfra. Jeg kan ikke slippe de sager, jeg arbejder på lige nu.
Derfor vil jeg ringe til en kollega, jeg har, som har mange gode forbindelser. Måske kan han hjælpe dem med at finde en advokat, som kan hjælpe dem uden, at de bliver ruinerede. Jeg ved, at han har nogenlunde samme holdning som jeg, når det kommer til den slags sager. Så mon ikke han vil bruge en 10 minutters tid på to eller tre telefonsamtaler? Det håber jeg.
Selv sætter jeg et beløb ind på den konto, de har givet medierne, så de kan få lidt hjælp. Også til udgifterne til lægerne, som ser til den forslåede kvinde.